Tyskland er med sine 80 mio. indbyggere og en voksende købelyst i befolkningen ikke blot Danmarks største eksportmarked, men verdens 4. største økonomi. Kom til ExportDirect informationsmøde den 3. marts 2015 og bliv klogere på dine og din virksomheds muligheder for salg til det tyske marked. Hør samtidig, hvordan du kommer med på vores ExportDirect workshop og matchdage til Tyskland.

Virksomheder i Region Sjælland, der vil ind på det tyske marked eller udvide deres eksisterende salg, kan med fordel drage nytte af den stigende tyske efterspørgsel. Men for at få succes, er det afgørende at være godt forberedt. Mange kulturelle, forretningsmæssige og geografiske faldgruber lurer nemlig på vejen. Deltager du i informationsmødet den 20. januar 2015 bliver du og din virksomhed klædt på til at bevæge jer ind på det tyske marked.

Du får:

  • hands-on redskaber til at komme i gang på markedet med en eksportplan
  • indblik i regionale og kulturelle barrierer og lærer, hvordan du overvinder dem
  • fyldt din kontaktbog med relevante partnere, regionale tyske erhvervsorganisationer og får adgang til kundegrupperinger

På informationsmødet står Tysklandseksperter fra erhvervslivet og eksportkonsulenter fra Væksthus Sjælland til rådighed for en individuel samtale omkring dine muligheder i Tyskland.

Her kan du få lagt en konkret handlingsplan og tilmelde dig vores ExportDirect workshop, som munder ud i matchdage for en delegation af danske virksomheder, der tager afsted til partnermøder i Tyskland. Du kan komme med og blive matchet med potentielle samarbejdspartnere.

Bag ExportDirect står Business Faxe, Næstved Erhverv, Vordingborg Erhverv, Stevns Erhvervsråd og Væksthus Sjælland.

TID OG STED
Tirsdag den 3. marts 2015 kl. 12:00 -17:00
Byrådssalen i det gamle Rønnede Rådhus
Industrivej 2
4683 Rønnede

TILMELDING
Tilmeld dig direkte hos Business Faxe, der også lægger lokaler til arrangementet, via www.businessfaxe.dk/arrangementer

YDERLIGERE INFORMATION
Robert Peter Perz, væksthuskonsulent og tysklandsekspert, Væksthus Sjælland,
55 53 30 35, rpp@vhsj.dk


FORELØBIGT PROGRAM

12:00            Registrering

12:30            Velkommen

12:45            Hvordan etablerer du dig succesfuldt på et eksportmarked?

14:00            Tysk eksport – hvor er faldgruberne?

14:45            Pause

15:00            Hvilke regioner i Tyskland matcher dine produkter?

16:00            ExportDirect – muligheder i 2015

16:30            Networking og individuelle samtaler

17.30            Tak for denne gang og på gensyn