Den 26. februar-5. marts 2017 kan du komme på en intensiv bootcamp i Spanien. Få sparring og inspiration til at drive og udvikle din virksomhed, og mød ligesindede, der giver dig nye vinkler på dine udfordringer. 25 erfarne mentorer står klar til at give dig tips og idéer til vækst, salg, marketing og økonomi, der kan styrke din forretning. Tilmeld dig gennem Stevns Erhvervsråd og få rabat på din billet.

Stevns Erhvervsråd og Dansk Erhvervsfremme har netop indledt et samarbejde med iværksættereventen Seedster. Samarbejdet gør det muligt for stevnske virksomheder, at deltage på den populære bootcamp til en fordelagtig pris.

Det er Jesper Buch, der er manden bag Just-Eat og en af ’Løverne’ i DR’s program Løvens Hule, der er initiativtageren til Seedster. Jesper Buch arbejder for at skabe flere ambitiøse og modige iværksættere ved at rådgive og hjælpe dem, og det blev til Seedster 1.0, der blev afholdt sidste år med stor succes.

En unik bootcamp

Derfor gentager Seedster nu succesen fra sidste år, og holder denne gang bootcampen fra d. 26. februar til 5. marts 2017. Allerede nu er 25 erfarne mentorer engagerede i bootcampen, og ser frem til at øse ud af deres erfaringer, netværk og andre guldkorn. Eventen strækker sig over syv dage, hvor deltagerne bor på et 4-stjernet hotel i Marbella i Spanien. Eventen henvender sig både til iværksættere og etablerede virksomheder, der er interesserede i at udvikle sig.

Som deltager får man således mulighed for at møde ligesindede iværksættere og blive inspireret af en lang række kompetente personer med både store succeser og dyrtkøbte erfaringer i rygsækken. Ugens program er spækket med spændende og lærerige oplæg og undervisning. Desuden er der rig mulighed for at netværke med de 250 deltagere samt de 25 erfarne mentorer.

Bootcampen giver dig nye vinkler på, hvordan du løser de udfordringer, du møder som virksomhedsejer, samt masser af inspiration, råd og idéer om både vækst, salg, marketing og økonomi. Få sparring omkring drift og udvikling af din virksomhed, og få tips til, hvordan du styrker din forretning uanset dit aktuelle udgangspunkt.

Se hele programmet her.

Køb din billet via Stevns Erhvervsråd

Samarbejdet med Dansk Erhvervsfremme og Seedster giver Stevns Erhvervsråd mulighed for at give rabat på billetten til bootcampen. Ved at bestille billetten gennem Stevns Erhvervsråd inden udgangen af 2016 kan du deltage i Seedster for 8.995 kr. ex moms. Eventet er 100% fradragsberettiget. For at få rabatten skal du ikke bruge tilmeldingsformularen på Seedster hjemmesiden, men blot kontakte Stevns Erhvervsråd. Sidste år blev billetterne hurtigt udsolgt, så vil du sikre dig adgang, bør du ikke vente for længe med at købe din billet.

Tilmeld dig via erhvervschef Thomas Christensen på tlf. 3061 9952 eller mail thomas@stevnserhvervsraad.dk.

Læs mere om Seedster på www.seedster.dk.