På værkstederne vil du se de forskellige steps fra rapid prototyping til fræsning af støbeform, som det færdige produkt kan støbes i. Vi kigger med andre ord på, hvordan vi arbejder fra idé til færdigt produkt.
Der ville være en gennemgang og demonstration af udvalgte instrumenter og maskiner bl.a. 3D printning, laser skæring, CNC fræsning mv.
DTU’s eksperter vil også fortælle om muligheden for at få gratis efteruddannelse eller kompetenceløft, skræddersyet til din virksomhed og jeres behov.
Har du et felt, hvor du ved, at din virksomhed vil kunne få stor værdi af at få hjælp? F.eks. inden for forretningsudvikling og go-to-market eller inden for f.eks. produktionsoptimering, LEAN eller digitalisering? Eller har du en fornemmelse af, at noget kan gøres bedre og smartere, og du gerne vil have hjælp til at identificere, hvad det er?
Så er vores forløb Kom-løft Sjælland lige noget for dig!
Denne aften kan du både høre om muligheden for gratis efteruddannelse, og du kan se rigtig mange af de maskiner, som DTU Engineering Technology har at byde på!
PROGRAM
Vi mødes ved hovedindgangen (nr. 15)
17.00-17.05 | Vi mødes hos DTU på campus Ballerup |
17.05-17.45 | Rundvisning på DTU’s værksteder med spørgsmål og netværk |
17.45-18.45 | Introduktion til projektet Kom-Løft Sjælland, hvor du kan få et skræddersyet kompetenceløft til dig og din virksomhed
Vi byder på sandwich under oplægget |
18.45 | Tak for i dag |
TILMELDING: Deltagelse er gratis, og tilmelding nødvendig af hensyn til forplejning. Tilmeld dig på mahor@dtu.dk senest torsdag den 9. juni 2022.
Detaljer om arrangementet
Sted: DTU Engineering Technology, Lautrupvang 15, 2750 Ballerup
Pris: Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding
Kontakt: iværksætter- og virksomhedskonsulent Jesper Yde Knudsen

Jesper er ham, der gerne vil have fingrende i maskinrummet, så han kan finde problemerne og løse dem – så du kan komme fremad. Han lytter til dig, udfordrer dig og kommer med sin klare faglige mening, alt sammen for at du kan tage de næste skridt med din virksomhed. Jesper kender alt og alle i Stevns, så har du ikke mødt ham endnu, gør du det snart.