Kurset “Klar dig i konkurrencen” er målrettet virksomheder, der er underleverandører og udbydes af Væksthus Sjælland.

Her får du på det tre dage lange forløb mulighed for at se din forretning efter i sømmene. Du finder ud af, hvordan du lægger den rigtige strategi, og om du kan forbedre indsatsen overfor dine kunder.


Forløbet giver dig best practice, når du skal sælge til andre virksomheder, mulighed for at sparre med andre lignende virksomheder og et indblik i, hvordan du kan forbedre processer i sin virksomhed.
Udover viden får du samtidig mulighed for at møde virksomheder, som fortæller, hvad de har gjort. Både i forhold til strategi, salg og produktivitet.

Praktisk information
Tid: Onsdag den 30. april – fredag den 2. maj
Pris: 5000 kr. eks. moms per person. Prisen inkluderer internat og en 6-måneders opfølgningsperiode
Hvem er det for: Underleverandørvirksomheder med 10 ansatte eller mere med cvr-nummer i Region Sjælland. Du er ejer/direktør og klar til at skabe vækst i din virksomhed og er motiveret til at sætte fokus på mål og handlinger.

Du kan læse det fulde program og mere om tilmelding her