Onsdag den 17. til fredag den 19. september 2014 og igen onsdag den 26. til fredag den 28. november 2014 er Stevns Erhvervsråd igen klar med kurset Raketvækst.

Kurset henvender sig til alle, der driver en mindre eller mellemstor virksomhed, og som gerne vil forbedre bundlinje.

I løbet af tre intensive dage, der starter kl. 8.00 onsdag og slutter 15.00 fredag, får du feedback fra erfarne erhvervsfolk og dygtige vækstkonsulenter vedrørende din måde at drive virksomhed. De giver dig samtidig konkrete værktøjer og idéer, du kan bruge fremover.
Derudover får du en oplagt mulighed for at danne netværk med andre virksomheder.

I løbet af tre intensive dage får du styr på:

• Dit omsætningsniveau, din likviditet og din bundlinje
• Din kundeportefølje
• Dine forretningsmæssige beslutninger
• Din markedsføring, din onlinemarkedsføring og dit salg
• Dine rådgivere, sparringspartnere og bestyrelse
• Dine konkurrenter og leverandører og deres priser
• Dine mål for det næste år og hvordan du når dem
• Din strategi og din konkrete handlingsplan

Kurset er arrangeret af Stevns Erhvervsråd i samarbejde med Væksthus Sjælland. Kursusleder er Nils Hall Torgersen fra Væksthus Sjælland, som sammen med vækstkonsulent Carsten Holløse, erhvervschef Thomas Christensen og virksomhedskonsulent Jesper Yde Knudsen, vil uddanne, inspirere og provokere dig, så du kan komme videre med din virksomhed.

Forløbet inkluderer minimum tre opfølgningsmøder, der sikrer, at du holder kursen og når dine mål.

Pris

Pris pr. person i enkeltværelse kr. 3.995,- ex. moms.

Pris pr. person i dobbeltværelse kr. 3.695,- ex. moms.

Pris pr. person udover den første i en virksomhed kr. 2.995,- ex. moms.

Raketvækst bliver oprettet ved min. 6 virksomheder og maks. 9 virksomheder. Ubegrænset deltagerantal pr. virksomhed.

Du kan kontakte Erhvervschef Thomas Christensen på tlf. 30619952 ellerfor tilmelding eller yderligere information.

Du kan også tilmelde dig via billetto allerede nu.

Ønsker du at deltage i september meld dig til her: billetto.dk/raketvaekst-sept

Ønsker du at deltage i november meld dig til her: billetto.dk/raketvaekst-nov